T. Mogensen valgt af kolleger
05-01-08: 22:00 | af: Anders B. Rasmussen
Thomas MogensenFoto: Scanpix
Flensburg-Handewitts Thomas Mogensen blev lørdag kåret som årets mandlige håndboldspiller ved en afstemning foretaget blandt hans mandlige håndboldkolleger.
"Thomas er i år gået fra en talentfuld spiller til en vigtig brik i hans nye udenlandske klub. Han er kompromisløs i sit angrebsspil, og er hård og kontant i forsvaret. Han var en bærende spiller hos sidste års guldvinder i herreligaen," lød begrundelsen for valget fra Håndbold Spiller Foreningen.
"Jeg er fantastisk stolt over at være valgt af mine egne kollegaer, at de anerkender de præstationer jeg har lavet på klubholdet. At blive kåret af dem, er det største, jeg vil kunne opnå som individuel person i en holdsport som håndbold," sagde Mogensen om valget som faldt ud til hans fordel.
Mogensen blev kåret foran Hans Lindberg fra Hamburger SV og Kasper Hvidt fra FC Barcelona.
Quelle: http://sporten.tv2.dk/haandbold/article ... 20957.html