Hallo Leute,
wer kann diesen Text übersetzen ?
Udlandet en mulighed for Krogh
Selv om Lars Krogh Jeppesen i 2007 vendte tilbage til dansk håndbold efter mange år i udlandet, er det langt fra udelukket, at den tidligere landsholdsspiller slutter karrieren uden for landets grænser.
"Lars Krogh er stadig et stort navn i udlandet, og specielt i Tyskland er der stor respekt omkring hans personlighed. Så det er bestemt en mulighed, at han rejser til udlandet til sommer," siger Lars Krogh Jeppesens agent, Christian Henriksen, til tv2.dk.
Inden for den seneste uge har Bjerringbro/Silkeborg-spilleren ellers været sat i forbindelse med 1. divisionsklubben AG Håndbold, og det er da også stadig en mulighed, forklarer Christian Henriksen. Godt nok har den sjællandske klubs ejer, Kasi-Jesper, udtalt, at Lars Krogh Jeppesen formentlig ikke bliver hentet til klubben, fordi han udelukkende spiller i forsvaret, men drømmen om at slutte karrieren sammen med Lars Jørgensen er stadig intakt for Bjerringbro-spilleren.
"Lars har masser af mod på at spille i angrebet, lige så vel som han har mod på at spille i forsvaret. Han er selvfølgelig ikke blevet brugt så meget i offensiven den seneste tid i Bjerringbro, fordi Mads Nielsen har gjort det helt fantastisk, men det betyder ikke, at han ikke kan eller vil spille i angrebet," pointerer Christian Henriksen og fortsætter:
"Så AG Håndbold kan stadig være en mulighed, lige som mange andre klubber. Vi taler med nogle forskellige i øjeblikket, og Lars er meget positiv omkring sin fremtid, så nu må vi se, om han ender i en dansk eller en udenlandsk klub."
Danke